FORENINGENS VEDTÆGTER

Overskrift

Vedtægter for Galleri- Aalestrup

 

§ 1 FORENINGENS NAVN OG ADRESSE

 Foreningens navn er: Foreningen Galleri-Aalestrup

 Foreningens adresse er til enhver tid: Den siddende formands adresse.

 

§ 2 FORENINGENS OPGAVER ER:

At give amatør kunstnere og andre kreative mennesker et samlingssted i Aalestrup, herunder lave sociale arrangementer,

 arrangere fælles udstillinger og i fællesskab drive Galleri Aalestrup

§3 MEDLEMMER                                                                                                                                                                                

 Som medlem kan optages enhver der vil være medlem af eller støtte Galleri-Aalestrup.                                                                

 Der er følgende medlemskaber:

 -       Aktivt medlemskab

 -       Støtte medlemskab

 

§ 4 KONTINGENT

Kontingent + standleje betales forud, senest 14 dage efter udstillingsstart.

Kontingent, standleje,  fastsættes af bestyrelsen og godkendes af generalforsamlingen.

Priserne er for standleje og incl. medlemskontingent

  -  Standleje:   1/1 stand: 800,- kr. Pr udstillingsperiode (2 måneder) incl.medlemskontingent                                         kr. 100,-. Deles standen betaler begge udstillere medlemskontingent.                         

                        1/2 stand: (Vi har kun 5 stk) 450,- kr. pr. udstillingsperiode (2 måneder) incl                                           medlemskontingent kr. 100,-

  

Man kan spare 100,- ved at skrive sig på vagtplanen og tage en vagt i sin udstillingsperiode!                                       

Udstiller som udebliver fra, eller aflyser en planlagt vagt, opkræves 100,- kr.                               

 

- Støttemedlemmer: 100 kr. pr. år, (fra 1/1 – 31/12)

 - Støtter galleriets arbejde.

 - Kan efter ønske blive optaget på galleriets Facebook side, hvor de får alle nyheder.

 

Alle som ønsker at bruge galleriet som værksted betaler 50,- pr måned

 

 § 5 FORENINGENS AKTIVITETER

Bestyrelsen fastsætter aktivitetsniveauet i foreningen.

Som minimum afholdes fernisering hver 2 måned ifm. udskiftning af udstillinger

Bestyrelsen kan nedsætte aktivitetsudvalg efter behov.

 

 § 6 REGNSKABSÅR

Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december


§ 7 BESTYRELSE

Foreningen ledes af en bestyrelse. Denne består af 5 medlemmer.

Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen.

I første år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 1. år

Af dens medlemmer afgår på lige årstal 2 og på ulige årstal 3 af bestyrelsesmedlemmerne.

En suppleant til bestyrelsen vælges endvidere af den ordinære generalforsamling.


§ 8 KONSTITUERING

Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig som følger:

Formand,

Næstformand,

Sekretær

Kasserer

Bestyrelsesmedlemmer.

Kasserer kan sidde uden for bestyrelsen.

 

§ 9 VEDERLAG

Bestyrelsen er ulønnet

§ 10 REVISION

En revisor og en revisorsuppleant vælges hvert år af den ordinære generalforsamling

§ 11 GENERALFORSAMLINGEN

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Hvert år afholdes foreningens ordinære generalforsamling. Den indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse (e-mail) til alle medlemmer.

Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af februar måned.

 


§ 12 STEMMERET MV

Stemmeberettigede og valgbare på generalforsamlingen er alle medlemmer, som har været medlem af foreningen i minimum 2 mdr. forud for generalforsamlingen. Dvs. medlemmer som har betalt kontingent forud for den tidsperiode, samt den tidsperiode, hvori generalforsamlingen er dateret. Kontingent kan betales inden generalforsamlingens påbegyndelse.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Valg til bestyrelsen kræver personlig eller skriftligt tilsagn fra de foreslåede.

Generalforsamlingen ledes af en på generalforsamlingen valgt dirigent.

Forslag fra medlemmer som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen

skriftligt i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

§ 13 DAGSORDEN VED GENERALFORSAMLINGEN

Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Årsberetning ved foreningens formand.

3. Regnskabsaflæggelse og godkendelse ved foreningens kasserer.

4. Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer.

5. Valg af kasserer (hvert år, hvis denne er udenfor bestyrelse).

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (2 i lige år og 3 i ulige år)

7. Valg af 1 suppleant til bestyrelse.

8. Valg af 1 revisor

9. Valg af 1 revisorsuppleant

10. Eventuelt

Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når bestyrelsen bestemmer det.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

 

§14 VEDTÆGTSÆNDRINGER

På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal.

Til vedtagelse af beslutningen om ændring af vedtægterne, skal forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

Opløsning af foreningen kan kun finde sted såfremt mindst 3/4 af de fremmødte til generalforsamlingen stemmer for.


§15 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

Ekstra ordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 7 dages varsel. Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 1/5 af medlemmerne over for bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring herom, ledsaget af formuleret forslag til behandling.

§ 16 FORENINGENS OPLØSNING

I tilfælde af foreningens opløsning træffer generalforsamlingen under iagttagelse af de i §14 indeholdte regler bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med eventuelle midler, som foreningen måtte være i besiddelse af.

Foreningens aktiver skal fordeles til kulturelle formål i Aalestrup og omegn.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 4. marts 2014

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.05 | 13:51

Hun hedder Stine Wiggers og er fra Brønderslev.

...
04.05 | 19:30

Ja det kan det godt, hvor stor skal det være?
Hilsen Poul Spanggaard. Kontakt mig på tlf: 61322595

...
04.05 | 09:14

Hvad hedder kunstneren til disse malerier

...
03.05 | 21:35

Så flot et billede, kan det bestilles i en mindre udgave?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE