Kunstner : Anne-Mette Bærentzen
Kunstart: Malerier og Pileflet
Tlf: 23375363
E-mail: annemette@annemettebaerentzen.dk
Hjemmeside: www.annemettebaerentzen.dk
Mine billeder er inspireret af naturen og er ofte en blanding af abstrakt og genkendelige figurer, dyr og væsner. Jeg kan lide at der er flere udtryk i billedet, så man hele tiden kan opdage nye detaljer.
Herudover maler jeg strudse og dyreportrætter. Det sjove ved disse billeder er, at hver eneste struds/dyr automatisk får sit eget udtryk og personlighed. De kan være sure, naive, majestætisk fornærmede,
glade mm.
Strudsegalleriet startede da jeg havde solgt min første struds, og skulle male en mere. Den første struds så meget sur og utilnærmelig ud, og den næste kom til at se meget ung og naiv ud. Herefter var det naturlig at lave et galleri af strudseportrætter der har deres eget udtryk, ligesom portrætter af mennesker altid har.
Jeg har udstillet i gallerier og på virksomheder og maler ofte billeder, kurve mm. på bestilling, ring eller skriv til mig, så taler vi om det. Hilsen Anne-Mette.